Foto: Colorbox

Lektor og forsker ved Syddansk Universitet Pia Heike Johansen måtte bruge tre kvarter på at overbevise en journalist fra en ’større landsdækkende avis’ om, at der ikke var tale om en regnefejl, da en stor spørgeundersøgelse viste, at danskere på landet bedømmer deres livskvalitet markant højere end danskere, der bor i byen. Mens 82 pct. af landbeboerne svarede, at de havde en høj livskvalitet, gjaldt det ifølge lektoren kun 72 pct. af byboerne.

”Men der var altså ikke tale om en regnefejl,” forklarede Pia Heike Johansen med et glimt i øjet under sessionen På landet er vi mere lykkelige. Imidlertid var resultatet så markant og skabte så megen røre, at Realdania, der sammen med Gallup, stod bag undersøgelsen, satte et nyt forskningsprojekt i gang for at finde ud af, hvad det er, der gør forskellen. Og her fik Pia Heike Johansen, som en del af projektet, til opgave at grave ned i, hvad det så egentligt er, at folk på landet forbinder med livskvalitet.

”Men det er jo ikke nødvendigvis særlig nemt at sætte ord på. Udover at køre rundt i landet og lave interviewes, annoncerede jeg derfor bl.a. i lokalaviser og bad folk sende fotos af, hvad de forbinder med livskvalitet og livet på landet,” fortalte hun. Og de fotos, hun fik ind, talte deres eget sprog. Her er nogle af de kategorier, hun kunne samle dem i:

Motiverne af livskvalitet på landet

Hjemmet

Rigtig mange havde taget fotos af hjemmet – typisk afslapningssteder som terrassen og haven – men også ombygningsprojekter.

Aktiviteterne

Billederne viste også klart, at de aktiviteter, som landskab og hav giver mulighed for, har betydning – ikke mindst, når man har børn.

”Det er tydeligvis vigtigt at kunne tilbyde sine børn de gode vilkår, det giver at vokse op på landet – og bare kunne sende sine børn udenfor og lege,” forklarede Pia Heike Johansen.

Relationer til naturens dyr og husdyrene

Pindsvinet der fodres, rådyrene i haven, vandre-falken på havebordet:

”Jeg fik MANGE billeder af rådyr. Relationerne til de vilde dyr er noget helt særligt og noget, der lægges vægt på,” fortalte Pia Heike Johansen. Men også relationerne til husdyrene har betydning. Fotos af bl.a. hunde og heste – og børn, der klapper dem, fyldte meget.

”De nære venner, der får os afsted og ud i naturen.”

Fællesskabet og mødesteder

De fællesskaber, der opstår, når man fx skal fejre noget, har tilsyneladende gode vilkår på landet. Fx Skt. Hans, majstang, høst osv. Men også stederne man mødes mere uformelt som fx hos købmanden og ved badebroen har betydning:

”Nu har vi ganske vist Facebook. Alligevel giver det en særlig følelse af fællesskab, når man ved, hvor man kan få fælles information lokalt – hvem har født, hvis kat er blevet kørt over osv.” fortalte Pia Heike Johansen.

Maden

Pia Heike Johansen fik også ‘vanvittigt mange fotos af mad’. Det at kunne dyrke sin egen mad, at børnene er med til at hente æg, eller muligheden for at samle fx bær og svampe udgjorde rigtig mange motiver.

Hvor blev billederne af landbruget af?

Det undrede Pia Heike Johansen, hvad hun IKKE fik fotos af – nemlig landbruget.

”Der var ikke mange fotos, der signalerede, at Danmark er et landbrugsland. En enkelt traktor på en mark. Hvordan kan det dog være? Er der en afkobling mellem hverdagslivet på landet og produktionslandbrug? Forbinder I bare ikke jeres arbejdsplads med livskvalitet? Har vi spurgt på tidspunkter med travlhed?” lød hendes spørgsmål ud til publikum.

Klare svar fik hun ikke. Men hvorfor, der var så få fotos af landbrug og fra landmænd, vil Pia Heike Johansen blandt andet også se nærmere på i undersøgelsen, som løber frem til 2022.