Feedback Form

Skattemeddelelse 

Oprettet: 13-06-2014

SKATM-2014-04-01. Dyrehegn/vildthegn omkring en skov. Afskrivning som en bygningsbestanddel

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afskrivning på et vildthegn, der skulle anses for en bygningsbestanddel og afskrives som en bygning med en levetid på 10 år.

Afgørelse:

Landsskatterettens kendelse 13-5623996 af 10. marts 2014

Resumé:

Et selskab, der ejede en skov- og plantageejendom på ca. 360 ha, havde fratrukket den fulde udgift til opsætning af 2.950 m vildt-/dyrehegn.

SKAT havde anset vildthegnet for en bygningsbestanddel med henvisning til den juridiske vejledning (C.C.2.4.4.2), hvoraf det fremgår, at et vildthegn anses for at være en bygningsbestanddel.

SKAT fandt, at afskrivningsperioden kunne sættes til 10 år og afskrives efter AL § 17, stk. 2 med en forhøjet afskrivningssats.

Selskabet anførte, at der i forbindelse med genplantning af arealer normalt opsættes vildthegn de første 3 – 5 år, indtil den nye kultur har en størrelse, der gør den modstandsdygtig overfor bid af skovens bestand af råvildt og dåvildt. Når vildthegnet herefter tages ned, kan det ikke genbruges. Det var selskabets opfattelse, at udgiften til vildthegnet kunne fradrages straks efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og gjorde gældende, at der er fuld fradragsret for alle udgifter, der har tilknytning til den fysiske genplantning af skoven. Udtrykket ”kulturpleje” omfatter i skovmæssig henseende også hegning i en kortere årrække efter genplantning og skal således behandles skattemæssigt som en del af de samlede udgifter til genplantning.

Landsskatteretten bemærkede:

  • En udgift til opsætning af vildthegn kan hverken anses for en udgift til kulturpleje eller en accessorisk udgift til de øvrige udgifter til genplantning af skov, der kan fradrages straks efter henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 K, stk. 1, 5. pkt., idet vildthegn efter praksis i den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.4.4 anses for en bygningsbestanddel.
  • Udgiften til opsætning af vildthegn kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivning på bygninger mv., såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
  • Da det er ubestridt, at skovejendommen bliver drevet erhvervsmæssigt, og da vildthegnet efter det oplyste skal tjene til sikring af træernes opvækst efter genplantningen, må vildthegnet anses for en afskrivningsberettiget bygning, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1.
  • Idet Landskatteretten i øvrigt ikke finder anledning til at sætte vildthegnets levetid til under 10 år, stadfæstes SKATs afgørelse herefter.

Bemærkninger fra Videncentret for Landbrug:

Landsskatteretten stadfæstede som nævnt SKATs afgørelse og fandt, at vildthegnet skulle afskrives som en bygningsbestanddel. Hvis vildthegnet har en levetid på 10 år, kan vildthegnet, efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, afskrives med lige store årlige beløb over levetiden og tillagt en forhøjet afskrivningssats på 3 %, svarende til 13 % årligt, indtil vildthegnet er fuldt afskrevet.

Som Landsskatterettens kendelse foreligger, er der ikke overensstemmelse mellem teksten og de viste fradrag:

Klagepunkt SKATs afgørelse Jeres opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for udgifter til vildthegn vedr. skovdrift 4.735 kr. 47.347 kr. 4.735 kr.

SKAT godkender en forhøjet afskrivningssats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, og anfører, at det svarer til, at vildthegnet kan afskrives over en periode på 10 år. Det svarer til en afskrivningsprocent på 7 tillagt 3 % efter afskrivningslovens § 17, stk. 2. Udgiften til vildthegnet var 47.347 kr., og SKAT godkender en afskrivning på 10 % for indkomståret 2011, svarende til 4.735 kr.

Landsskatteretten godkender afskrivning på vildthegnet efter afskrivningslovens § 14, stk. 1 og finder, at levetiden ikke er under 10 år, men godkender en afskrivning med 10 %, svarende til 4.735 kr. Hvis levetiden er 10 år, kan vildthegnet, som tidligere nævnt, afskrives med 13 % årlig, men det svarer ikke til det beløb, som Landsskatteretten godkender.

Levetiden for vildthegnet er ikke synonymt med afskrivningsperioden.

Med henvisning til nedenfor nævnte afgørelser er praksis ikke ændret. Vildthegn anses stadig for fast ejendom:

SKATM 1982 side 255. Indhegning ved driftsbygninger
Statsskattedirektoratet fandt, at et hegn skulle medtages ved ejendomsvurderingen som en egentlig bygningsbestanddel, og der kunne afskrives på hegnet. Efter de dagældende regler kunne der frigives investeringsfondsmidler hertil.

Hegnet bestod af nedgravede betonpæle med ståltråd imellem, og indhegningen lå i umiddelbar forbindelse med gårdens avlsbygninger. Indhegningen anvendtes til kvæg, der havde adgang til bygningerne.

SKATM 1984 side 142. Indhegning af juletræskultur
Et andelsselskab, der påtænkte at stifte et andelsselskab, der skulle foretage udlejning af juletræskulturer, forespurgte blandt andet Statsskattedirektoratet, om andelsselskabet kunne fradrage udgiften til dyrehegn i den skattepligtige indkomst.

Ligningsrådet svarede, at udgiften til dyrehegn kan afskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, a, jf. § 22, stk. 2 (dagældende) om forhøjet afskrivningssats, som følge af kort levetid.

SKATM 1985 side 147. Indhegning til hjortefarm
A havde i 1983 købt en landbrugsejendom på 2,37 ha og påtænkte at oprette en hjortefarm. I den forbindelse skulle der investeres i foderhus, læskur og indhegning. A forespurgte Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked, om der kunne afskrives på foderhus, læskur og indhegningen.

Ligningsrådet fandt, at bygninger mv. og indhegning, der benyttes til hjorteopdræt kunne afskrives efter AL § 18, stk. 1, a og c (dagældende), forudsat at hjorteopdrættet kunne anses for erhvervsmæssigt.

Ligningsrådet kunne ikke tage stilling til, om det påtænkte hjorteopdræt kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed.

SKATM 1989 side 122. Indhegning af skovområde
Skatteministeren besvarede en forespørgsel om afskrivning på udgifter til hegning i skovområder for at sikre træer og planters opvækst.

Skatteministeren svarede, at efter praksis anses hegn for en del af den faste ejendom og kan derfor afskrives som bygninger efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a (dagældende). Afskrivningsadgangen forudsætter erhvervsmæssig anvendelse.

Skatteministeren svarede endvidere:

”Udgifter til hegning i skovområder, hvor hegningen tjener til sikring af træers og planters opvækst kan således afskrives efter afskrivningsloven.

Udgifter til hegning af hjortefarme eller jagtreservater kan ligeledes afskrives, når hjortefarmen eller jagtreservatet drives erhvervsmæssigt.

Udgifter til hegning, der tjener rent private formål kan derimod ikke afskrives.”

SKATM 1990 side 149. Opsætning af vildthegn af træ i skel ud til en mark
A havde i 1982 påbegyndt tilplantning af et areal med juletræer og pyntegrønt og havde afholdt en udgift til opsætning af vildthegn omkring arealet.

SKAT havde nægtet fradrag for udgiften.

Følgende fremgår af Landsskatterettens kendelse:

”Hegnet, der var af træ, tjente ikke direkte nogen bygning, og retten fandt derfor ikke, at hegnet var afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c (dagældende), som accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning.

Imidlertid kunne retten i overensstemmelse med en af Statsskattedirektoratet afgiven udtalelse tiltræde, at det nævnte hegn måtte anses for afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a (dagældende), som en selvstændig bygning, jfr. herved også den i TfS 1989 som nr. 278 gengivne ministerbesvarelse (SKATM 1989 side 122).

Afskrivningsprocenten skulle herefter opgøres i medfør af lovens § 22, stk. 2. Idet det blev lagt til grund, at levetiden for hegnet kunne ansættes til 10 år, udgjorde begyndelsesafskrivningerne 14 % og normalafskrivningerne 10 %.

SKATM 1991 side 89. Opsætning af træhegn ved autoværksted
A drev et autoværksted og i fysisk tilknytning hertil lod han opføre et træhegn omkring en plads til biler.

Landsskatteretten fandt, at hegnet, der var opført i tilknytning til og fysisk forbundet med autoværkstedet, var afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c (dagældende), som et accessorisk anlæg til autoværkstedet.

SKATM-1997-05-02. Læhegn omkring en minkfarm
Landsskatteretten fandt, at et læhegn omkring en minkfarm, havde karakter af et accessorisk anlæg til minkhallerne, og at der derfor kunne foretages afskrivning på udgiften til etablering af hegnet, jf. afskrivningslovens § 18 stk. 1, litra c og § 22, stk. 5.(dagædende).

SKATM-2003-04-20. Trådhegn omkring en juletræsplantage
Landsskatteretten fandt, at et trådhegn, opsat på lejede arealer omkring en juletræsplantage, kunne afskrives efter reglerne for bygningsafskrivninger.

Landsskatteretten fandt efter gældende praksis på området, at hegnet kunne anses for en selvstændig bygning i afskrivningslovens forstand.

Landsskatteretten godkendte afskrivning på udgiften til trådhegnet efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, og med en levetid for hegnet på 10 år kunne der foretages afskrivning med 13 % årligt efter afskrivningslovens § 17, stk. 2.

 

Reference:

Afskrivningsloven (AL) § 14, § 17, stk. 2

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Ligningsloven § 8 K, stk. 1, 5. pkt.

Den juridiske vejledning 2014-1, C.C.2.4.4.2, C.C.2.4.4

Kildehenvisning:

Afgørelsesdatabasen

Senere instans:

Byrets dom BS 1-0577/2014 Af 27. marts 2015 (SKATM-2015-04-04)

Indkomstår:

2011

Afgørelse i fuld tekst:

Landsskatterettens kendelse 13-5623996 af 10. marts 2014

Klagepunkt SKATs afgørelse Jeres opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for udgifter til vildthegn vedr. skovdrift 4.735 kr. 47.347 kr. 4.735 kr.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet blandt andet ejer og driver ejendommen [adresse1], der er vurderet som en skov- og plantageejendom med ca. 360 ha skov. Skoven, der har sin oprindelse i 1700-tallet, er omfattet af fredsskovspligt.

Selskabets selvangav for indkomståret 2011 en skattepligtig indkomst på – 561.319 kr. Ved opgørelsen af den selvangivne skattepligtige indkomst havde selskabet blandt andet fratrukket en udgift på 47.347 kr. til opsætning af 2.950 m dyrehegn.

SKATs afgørelse
SKAT har godkendt fradrag for et beløb på 4.735 kr. vedrørende udgiften til opsætning af dyrehegnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.

SKAT har til støtte for afgørelsen henvist til, at et vildthegn i henhold til den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.4.4.2 anses for en bygningsbestanddel, der skal afskrives efter afskrivningslovens regler herom, jf. ligningslovens § 8 K, stk. 8. Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan hegnet afskrives som accessorisk udgift til den erhvervsmæssigt anvendte lade.

SKAT har herefter godkendt en forhøjet afskrivningssat efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, svarende til, at vildthegnet afskrives over en periode på 10 år, jf. TfS 1989.663 (SKATM 1990 side 149). SKAT har ikke fundet grundlag for at nedsætte afskrivningsperioden til under 10 år, uanset om hegnet skal tages ned før.

Selskabets opfattelse
Der er nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst ansættes som selvangivet, således at der godkendes fuldt fradrag for udgiften til vildthegn på 47.347 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at afskrivningsperioden nedsættes til den faktiske levetid på 3 – 5 år.

Det er nærmere anført, at der i forbindelse med genplantning af arealer normalt opsættes vildthegn de første 3 – 5 år, indtil den nye kultur har en størrelse, der gør den modstandsdygtig overfor bid af skovens bestand af råvildt og dåvildt. Når vildthegnet herefter tages ned, kan det ikke genbruges.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at udgifter til genplantning af skov, kulturpleje og udrensninger før første hugst kan fradrages straks efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKATs henvisning til ligningslovens § 8 K, der vedrører afskrivning for nyplantet skov, er således uden betydning. Der ses ikke ved indførelsen af ligningslovens § 8 K i 1992 nogen indikation for, at skattepraksis for genplantninger i eksisterende skove skulle ændres, men tværtimod en præcision af at denne praksis skulle fortsætte – altså at alle driftsudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det endvidere anført, at det er helt naturligt, at der kan opnås fuldt fradrag for udgifter til genplantning, da fredskovspligten medfører, at der skal foretages genplantning. Der er således en direkte sammenhæng mellem fredskovspligten og den skattemæssige behandling af udgifterne (straksfradrag). Det er endvidere anført, at der gælder fuld fradragsret for alle udgifter, der har tilknytning til den fysiske genplantning af skoven. Udtrykket ”kulturpleje” omfatter i skovmæssig henseende også hegning i en kortere årrække efter genplantning og skal således behandles skattemæssigt som en del af de samlede udgifter til genplantning.

Landsskatterettens afgørelse
Ifølge den juridiske vejlednings afsnit C.C.4.3.4 kan udgifter til kulturpleje og udrensning før første hugst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra skovbrugsdrift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligeledes kan udgifter til genplantning af skov fradrages straks efter ligningslovens § 8 K, stk. 1, 5. pkt.

En udgift til opsætning af vildthegn kan hverken anses for en udgift til kulturpleje eller en accessorisk udgift til de øvrige udgifter til genplantning af skov, der kan fradrages straks efter henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 K, stk. 1, 5. pkt., idet vildthegn efter praksis i den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.4.4 anses for en bygningsbestanddel.

Udgiften til opsætning af vildthegn kan herefter afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivning på bygninger mv., såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Da det er ubestridt, at skovejendommen bliver drevet erhvervsmæssigt, og da vildthegnet efter det oplyste skal tjene til sikring af træernes opvækst efter genplantningen, må vildthegnet anses for en afskrivningsberettiget bygning, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. også TfS 1989, 663 (SKATM 1990 side 149) og 278 (SKATM1989 side 122).

Idet Landskatteretten i øvrigt ikke finder anledning til at sætte vildthegnets levetid til under 10 år, stadfæstes SKATs afgørelse herefter.

 

Sidst bekræftet: 13-06-2014 Oprettet: 13-06-2014 Revideret: 13-06-2014

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Peder Frøjk

Af samme forfatter

SKATM-2016-26-05. Underskud. Virksomhedsordning. Bortforpagtning af 5 ha anset for erhvervsmæssig virksomhed
Landsskatteretten fandt, at den del af landbrugsejendommen jordareal der var bortforpagtet kunne anses for erhvervsmæssig v...
22.12.16
SKATM-2016-16-04. Tinglysningsafgift. Ejerlejligheder udlejet til beboelse
Byretten fandt, at for ejerlejligheder, der blev købt til udlejning, skulle tinglysningsafgiften beregnes af ejendomsværdie...
15.12.16
SKATM-2016-25-06. Amortisationsrenten for 2017. Pensionsbeskatningsloven
Amortisationsrenten for 2017 er fastsat til 4,6585 pct.
05.12.16
SKATM-2016-14-15. Ikke ekstraordinær genoptagelse. Betalt ejendomsværdiskat af solgt bolig
Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse for de indkomstår, hvor A ved en fejl havde betal...
01.12.16
SKATM-2016-25-05. Udbetalt ratepension i utide kunne ikke fortrydes
Landsskatteretten fandt ligesom SKAT, at udbetaling fra en ratepension i utide ikke kunne karakteriseres som en åbenbar fej...
30.11.16