Feedback Form
Planteavl
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 08-01-2011

 048

Oprettet: 08-01-2010

Grøn Væksts betydning for Vandplanerne

Deltagerne på Plantekongres 2010 får præsenteret hvilken betydning Grøn Vækst får for de kommende vandplaner. Selve offentliggørelsen af Vandplanerne vil finde sted den 14. januar!

Vandplanerne har været ventet længe og med stor spænding. By- og Landskabsstyrelsen har netop meddelt, at kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense møder op på Plantekongres 2010 for at præsentere Grøn Vækst-aftalens betydning for vandplanerne for de mange natur- og miljømedarbejdere på kongressen.

Bonusindlægget bliver afholdt den 13. januar kl. 16.35 – 17.20 i Teatersalen. Der er ikke tilmelding til sessionen, som er gratis, og alle er velkomne.

Vandplanerne for de 23 vandoplande, som Danmark er inddelt i, beskriver hvilken indsats der skal gøres for at sikre at de danske vandløb, søer, fjorde og kystnære havområder lever op til EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk kvalitet. Efter høringsfasen skal kommunerne i gang med at udarbejde handleplaner og gennemføre det praktiske arbejde med at realisere planerne.

- Vandplanerne har været over et år forsinkede, så vi er efterhånden lidt utålmodige efter at vide, hvad de indeholder. Derfor er jeg rigtig glad for, at Harley Bundgaard Madsen møder op på plantekongressen siger specialkonsulent Irene Wiborg, Landscentret.

 

Sidst bekræftet: 08-01-2010 Oprettet: 08-01-2010 Revideret: 08-01-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent, Information

Henrik Buus

Events


Af samme forfatter

Sessionsoversigt Plantekongres 2019
Med shows fra kongressen
17.01.19
Faglige kontaktpersoner - Plantekongres 2019
Hvis du har faglige spørgsmål omkring dit indlæg mm, er du velkommen til at kontakte den faglige kontaktperson for din sess...
21.09.18