Feedback Form
Planteavl
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 24-01-2019

Plantekongres 2017 

Oprettet: 24-01-2017

Beretning, Årsmøde for Planteproduktion 17. januar 2017

Indhold:

”Det er os, der får det til at gro” v. Torben Hansen og Ivar Ravn

Det talte ord gælder.

Dias: det er os der får det til at gro

Torben: Dejligt at se så mange mennesker samlet her i dag.  

Ejere, driftsledere og elever, der passer afgrøderne, konsulenter som rådgiver, forædlere som har bidraget med nye gener, forskere som skaffer ny viden, firmakonsulenter, ansatte i kommuner og alle i andre. Det er herligt, at så mange bidrager. Det er det, der bringer os i front. Det er os, der får det til at gro.

Vi havde store forventninger til Vækstsæsonen 2016. Efter flere års kamp for øgede kvælstofnormer, var vi nu endelig klar til højere udbytte og bedre kvalitet.

Desværre blev 2016 et år, hvor mange af os havde god grund til at være utilfredse med vejret Det gik værst ud over rapsen, hvor udbytterne lå 30 procent under normalen. Udbytterne i korn og frø skuffede også, mens grovfoder gav rigtig godt.

Dias: Graf med proteinprocent

Selv om udbytterne i korn ikke var super høje i år, så var kvaliteten blevet bedre. Som I kan se på denne graf er proteinindholdet steget med ca. 1 procentpoint. Der er klar gevinst – især for os med husdyr, som har fået gavn af Landbrugspakken lige fra starten.

Dias: Gefions forsøg

Ivar: På trods af vejret vandt vi guld- og sølvmedaljer i en international udbytte-konkurrence i hvededyrkning. Det var dyrkningsstrategier fra vores forsøgsserie "Ny udbyttefremgang" som løb af med sejren. Danmark vandt med et udbytte på 13,0 ton pr. ha i Gefions forsøg ved Ringsted. Det er fedt, at vi kan slå englænderne, som ellers har gode jorde og vækstbetingelser.

Prognose

Ivar: Hvad betyder årets høstresultater, kornpriser og proteintillæg så for økonomien?

Dias: Prognoser

Indkomstprognosen her er helt dugfrisk og netop udkommet her til morgen. Den er baseret på fremskrivning af regnskaber for heltidsbedrifter med planteavl med forventninger til udvikling i priser for input og output.

Gennemsnitsbedriften dyrker 221 ha og forpagter heraf 90 ha med produktion af især korn og raps.

Vi ser for 2016 et fald til 159.000 kr. i forhold til resultatet på 410.000 kr. i 2015. Prognosen indikerer, at økonomien i 2017 og 2018 bliver bedre, men heller ikke mere end det.

Faldet i driftsresultatet skyldes lave udbytter i korn og raps samtidig med faldende afregningspriser næsten over hele linjen (korn, frø, kartofler, roer). En væsentlig årsag til de forbedrede resultater i 2017 og 2018 er, at afgrødeudbytterne forventes at stige op til eller over 2015-niveau, samtidig med små prisstigninger på korn og raps.

Spørgsmål: Vil bedrifternes økonomi blive bedre i 2017 end i 2016?

Dias: Spørgsmål med illustration af rødt og grønt kort

Men hvad siger I?

Rødt kort betyder nej, grønt kort betyder ja

Dias med en bunke kort

Ivar: Men ét er gennemsnitstal og statistik. Noget andet er, hvad den enkelte landmand høster og får for sit korn.

Ivar: SEGES sammenlignede i høsten 11 grovvareselskabers takster og listepriser for foderkorn. Analysen viste, at der er betydelige forskelle mellem vilkår og behandlingsomkostninger. Her ser I en bunke korn, som sælges til to forskelle grovvareselskaber. Faktisk var der 40.000 kr. i forskel på afregningsprisen på 1.000 t foderhvede. Vi kan kun opfordre til, at du ser dig godt for, inden du sælger din høst.

Til top

”Årets kryb”

Dias:Hvad er Årets kryb?

Ivar: Det var noget om udbytter og priser.

Med hvad var egentlig året kryb? - altså et skadedyr eller en sygdom, som har gjort sig speciel bemærket i 2016.

Vi har spurgt en af vores planteværnseksperter, Ghita

Krybet er nu fundet. Det er en sygdom, som rigtig mange landmænd har i markerne uden at vide det. Det er en tikkende bombe mod rapsdyrkning i Danmark. Krybet er brok - kålbrok i vinterraps.

Dias: Billeder af kålbrok

Man lægger typisk ikke mærke til sygdommen de første år, men efter nogle år rådner en større del af planterne. Har du først kålbrok i marken, holder smitstoffet sig ca. 18 år i jorden. Du kan ikke sprøjte for sygdommen, og den resistens, der er i enkelte sorter er ved at blive nedbrudt.

Dias: kålbrok (støvler)

Der er kun to bekæmpelsesmidler tilbage: gummistøvler og sædskifte.

Lige nu er et godt tidspunkt at undersøge markerne. Så på med støvlerne og ud i rapsmarkerne og kigge efter.

Det vigtigste er dog, at du tænker i sædskifte. Også selv om du ikke finder sygdommen i marken. Der skal være mindst 4 frie år mellem raps og helst 5 rapsfrie år på din mark.

Til top

Fødevare- og Landbrugspakken

Dias: Fordele

Torben: Med planteavlskasketten på var 2016 overskygget af én enkelt begivenhed, nemlig vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken sidst i februar. Forløbet kostede en minister jobbet, splittede blå blok, fik overvældende opmærksomhed i de danske medier og skaffede Cavlingprisen til tre journalister på Berlingske.

Med landbrugspakken fik vi flere positive ting. Ud med de forhadte randzoner, ud med krav om 60.000 ha ekstra efterafgrøder, og sidst men ikke mindst fik vi endelig lov til at gøde afgrøderne tættere på deres behov. Vi har siden aftalen blev indgået vidst, at der også ville komme nye krav til erhvervet.

Vi ved, at den målrettede regulering kommer fra 2018, og at det bliver en stor udfordring at få den rullet ud i praksis.

Vi er dog stadig meget bedre stillet end før landbrugspakken – og det skal vi huske at kvittere regeringen for!

Dias. Ulemper

Men pakken skulle godkendes i Bruxelles. Der tror man ikke på frivillighed, så der fulgte et par torne med. Den ene handlede om efterafgrøder. Den anden fosfor. Her vil vi fokusere på efterafgrøder.

Til top

Efterafgrøder

Dias: Efterafgrøder

Ivar: Ordningen med de nye, frivillige efterafgrøder er blevet alt for kompliceret. Det er svært – hvis ikke umuligt - at finde den faglige fornuft.

Efterafgrødekravene er blevet en måde at undgå det lille ”skvulp” af ekstra udledning, som landbrugspakken vil medføre ifølge forskerne. Vi kalder det en krusning.

Kommissionen ønsker, at vi hæver kravene med yderligere 29.000 ha, hvilket betyder, at det samlet ender på 145.000 ha efterafgrøder. På kortet her kan I se, at især det syd- og sønderjyske område rammes hårdt.

Vi kæmper for at nedsætte kravet med flere gode faglige argumenter. Blandt andet er det et argument, at landmændene åbenbart ikke bruger hele kvælstofkvoten. I sidste vækstsæson brugte vi kun ca. 60 % af det ekstra kvælstof fra pakken, som vi kunne bruge.

Det må jo også betyde, at der er brug for færre efterafgrøder. SEGES har kritiseret den rapport fra GEUS, som ligger til grund for de ekstra efterafgrøder. Der er anvendt forældede tal for husdyrgødning og for høje tal for ekstra tildelt handelsgødning. Vi må gå ud fra at reglerne indrettes efter fakta!

Så ja - efterafgrødeordningen er træls og bøvlet, men mit råd er at gribe muligheden og tage kompensationen på 700 kr. pr. ha. Især hvis du ligger i et område med grundvandsbetingede krav og hvis du har plads til efterafgrøderne i sædskiftet.

Hvis der ikke bliver etableret nok frivillige efterafgrøder, så kommer der obligatoriske og ukompenserede krav. Så slå nu til! 

Torben: Selvom vi har fået et urimeligt højt krav til etablering af frivillige efterafgrøder, så svarer det til en reduktion i kvælstofkvote på 20.000 tons, hvis der ikke blev etableret én eneste hektar ekstra efterafgrøder.

Og da Landbrugspakken betyder en kvoteforhøjelse på i niveauet 90.000 ton, så er vi stadig i et klart plus!

Til top

Målrettet regulering

Dias: Målrettet regulering

Ivar: En del af Landbrugs- og Fødevarepakken er også, at der skal indføres en målrettet regulering. Der bliver forskellige krav til reduktion af udledningen i forskellige dele af landet.

Dias: Graf med regulering>kollektive virkemidler

Ivar: Vi skal alt i alt reducere udledningen med 13.100 tons kvælstof. En del af reduktionskravet skal vi dog først håndtere i perioden 2021-2027, når de næste planer kommer.

Lad os sætte fokus på de 6.900 tons vi skal nå i denne planperiode.

De første 3.400 tons skal vi hente med de såkaldte ”kollektive virkemidler”. Og bare rolig – det handler ikke om, at vi skal flytte i kollektiv og spille guitar og ryge den nye landbrugsafgrøde cannabis rundt om bålet – selvom det kunne være hyggeligt nok. Tværtimod. Det er benhårde virkemidler og benhård valuta på landmandens bundlinje. Det kan være etablering af vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det er tiltag, som løser problemer for et større område og kommer flere landmænd til gavn. Det er tiltag, som er kompenserede, og som virker også på lang sigt – modsat f.eks. flere efterafgrøder som skal etableres hvert år.

Men det er også tiltag, som kræver samarbejde og vilje til at finde fælles løsninger landmænd imellem. Så vi skal gøre det, vi altid har været gode til: Gå sammen og lave en løsning der er mere konkurrencedygtig, end hvis vi skulle gøre det hver for sig.

Dias: Animation viser, at de kollektive virkemidler fylder mindre.

De sidste 3.500 tons skal ifølge pakken findes ved målrettet regulering. Her kommer der restriktioner på dyrkningsfladen. Vi ved endnu ikke, hvad det bliver, men det kan fx være lavere gødningskvoter, flere efterafgrøder, sædskifter med mere vårsæd, brak eller andet. Det kan blive dyrt – så derfor skal vi måske blive endnu mere kollektive, end pakken lægger op til. Det er nemlig sådan, at jo flere kollektive virkemidler vi får etableret, jo mindre bliver behovet for den målrettede regulering på markerne.

Dias: Finansiering til virkemidler

Torben: Så det gælder altså om at få etableret flest mulige varige virkemidler udenfor dyrkningsfladen. Ministeren har afsat midler til at fremme udviklingen af flere effektive virkemidler. Det er der brug for - vi er allerede bagud. Jeg ved, I er i gang i flere områder af landet – det er rigtigt godt! Vi har en stor fælles interesse i at få etableret rigtig mange virkemidler udenfor dyrkningsfladen, mens vi får kompensation for det. Det er ikke nemt – men gevinsten kan være meget stor! Så hvis du har et areal, som er vandlidende eller ikke så dyrkningssikker, så overvej, om det kan bruges til at sikre en konkurrencedygtig drift på de gode arealer. Husk du får anlægget betalt af staten.

Vi ved, at den målrettede regulering bliver en svær øvelse, men vi er klar under forudsætning af, at det faglige grundlag er i orden, og vi har en bred pallette af virkemidler, der kan bruges – især udenfor dyrkningsfladen.

Dias: Spørgsmål og illustration af røde og grønne kort

Og her vil vi også gerne høre jeres mening. Er du parat til at afgive et areal til varige, kompenserede virkemidler?

Dias: Graf med oplande

Torben: Der er desværre et stykke vej, inden vi er klar til den målrettede regulering Det faglige grundlag for målsætningerne i vandmiljøet er IKKE i orden.

Til top

På denne graf ser I, hvor mange procent de forskellige oplande skal reducere udledningen frem til 2021. Godt 15 procent af det dyrkede areal har slet ingen krav om reduktion af udledningen. Det er oplande, som udleder til åbne farvande. Her har vi fx Djursland, hvor reduktionskravet er 0.

Andre vandoplande skal frem mod 2021 begrænse udledningen betydeligt mere. I den barske ende af skalaen finder vi blandt andet Norsminde Fjord, hvor kvælstofudledningen skal reduceres med over 30 procent, alene i 1. planperiode. Det bliver rigtig svært.

Dias: Ringkøbing Fjord (Flemming Gertz)

Vi skal i gang med at etablere kollektive virkemidler. Men vi må forlange, at det faglige grundlag for indsatskravene er i orden! Og det er det mange steder langt fra! Oplandet til Ringkøbing Fjord er hårdt ramt, fordi der ikke er ret meget ålegræs i fjorden. Men der er masser af havgræs, og det er ligeså godt som ålegræs.

Dias: Karrebæk Fjord

Vi har også flere fjorde, hvor vandet har kort opholdstid, fx Karrebæk Fjord. Kvælstoffet udledes i løbet af vinteren, løber ud af fjorden og er efter få måneder nået op i nærheden af Færøerne. Kvælstoffet er altså langt væk, når vi når til forår og sommer, hvor der er ringe sigtbarhed i vandet. Det kan som almindelig landmand være svært at forstå, at kvælstof omkring Færøerne giver dårligt miljø i Karrebæk Fjord. Kan I forstå det?

Dias: Esben Lunde

Torben: Så kære Esben Lunde: Bed nu dine embedsmænd og forskerne om realistiske målsætninger. Kig på de enkelte vandområder. Giv os krav som kan opfyldes uden at lukke landbruget ned og som bygger på en gennemskuelig faglighed, så også helt almindelige landmænd kan se meningen. Vi er meget skuffede over at der ikke er rørt ved målsætningerne i Vandområdeplanerne. Og vi er bekymrede for, at det er de samme embedsmænd, som har haft ansvaret for de urealistiske målsætninger, der nu er i gang med at sætte holdet til den internationale evaluering af det faglige grundlag. Jeg håber virkeligt ikke, at resultatet er givet, inden evalueringen er sat i gang.

Du skal samtidig have ros for, at der nu sættes mere fart i udviklingen af nye og mere effektive virkemidler. Vi vil gerne anlægge intelligente bufferzoner og minivådområder med filtermatricer, når vi har set, de virker i praksis, og vi bliver godskrevet effekten. Det haster – vi er bagud, så nu skal forskerne sætte spurten ind!

Til top

Vandløb 

Dias: Vandløbsdelta

Torben: For ikke ret længe siden var vi dybt frustrerede over, at grøfter var omfattet af vandområdeplanerne. Der sad folk på kontorer i København og tog beslutninger ud fra kort og modeller. Det er vi også på vej væk fra nu.

Dias: Vandrådene i arbejdstøjet

Nu trækker nye lokale vandråd i gummistøvlerne og går ud og kigger på det enkelte vandløb. Vurderer de, at et vandløb ikke har et godt potentiale, så er der ikke grund til at gøre en ekstra indsats, og dermed hører det ikke hjemme i vandområdeplanerne. De vandløb, som kommer til at udgå, vil primært være de små og flade kanaliserede vandløb.

Det giver god mening, at vi, der bor i et område, selv er med til at finde løsningerne. Vandrådene er en fin ide, men vi skal ikke tro, det bliver let. Det bliver en mere arbejdskrævende og kompliceret proces end rigid lovgivning. Vi er parate til arbejdet i de kommende vandråd, det bliver krævende, men uhyggeligt vigtigt.

Der er rigtig meget på spil.

Vi er meget skuffede over den udmelding om, at der kun forventes at blive taget 900-1500 km små vandløb ud, der kom kort inden jul. Det viser sig, at der stort set ikke er ændret på kriterierne, og tallet er milevidt fra Eva Kjers lovede 6000 km fra november 2015.

Dias: År 1900

Ivar: I SEGES har vi sat fokus på selve udgangspunktet for kravene i vandområdeplanerne, kaldet referencetilstanden. Den er defineret som tilstanden omkring år 1900, hvor der var udbredt ålegræs i de indre danske farvande. Forskerne er kommet frem til, at udledningen i år 1900 var ca. 1 mg kvælstof pr liter. SEGES har kigget grundigt på landbrugsdriften i Danmark omkring år 1900 og kommer frem til en væsentlig højere udledning, nemlig 2-3 mg pr. liter – og altså 2-3 gange mere end skønnet af DCE ved Aarhus Universitet.

Vi er tilfredse med, at Universitetet har lyttet. Der er afholdt en workshop om emnet, og der vil blive udgivet en revideret rapport i løbet af foråret.

Hvad sker der så, hvis SEGES får ret?

Ja, hvis målbelastningen – det vi må udlede - bliver 2 – 3 gange højere end i de nuværende vandplaner, så må det betyde, at der ikke bliver behov for særligt mange – hvis overhovedet nogen - opstramninger af de nuværende miljøregler. Derfor er vi meget spændte på den reviderede rapport. Der er en session på plantekongressen om emnet i morgen kl. 12:30.

Til top

Midler til udvikling, beredskab og forsøg

Dias: Udklip med 2 kroner pr. ha.

Torben: År 1900-problematikken er bare ét eksempel på, at det er helt afgørende med et slagkraftigt fagligt miljø og beredskab i SEGES. Finansieringen af dette arbejde kommer desværre bare ikke af sig selv.

Planteværn, pesticidafgift, drikkevand, gødningsdebatten. Der er nok at tage fat på! Uden et stærkt fagligt beredskab havde vi ikke haft Boxer eller prosulfocarb i dag, som alene giver på 250-500 kr. pr. ha. Vi havde ikke kunnet imødegå IFRO’s fejlberegning af landbrugspakkens konsekvenser. Vi havde ikke kunnet tage offensivt fat på digitaliseringen så den bliver til fordel for landmanden.

Sammen med det faktum at finansieringen af Landsforsøgene er i fare for at forsvinde, betød det, at vi i efteråret har været rundt i hele landet for at bede jer om et bidrag til forsøg, udvikling og beredskab på 2 kr. pr. ha.

Der har været mange diskussioner, men også en stor opbakning. Det er jeg virkelig glad for! Vi glæder os til at vise, at I får værdi for pengene!

Til top

Klima

Dias: Nye klimamål kan ramme landbruget (Pige på cykel)

Ivar: EU´s klimamål for 2030 er nu fordelt på de enkelte medlemslande. I den ikke-kvotebelagte sektor - det er især landbrug, transport, men også boliger – skal Danmark reducere med 39 % i forhold til referenceåret 2005. Det er et af de højeste i EU.

Det er ikke besluttet, hvordan reduktionskravet skal fordeles mellem transportsektoren, boligsektoren og landbruget – eller om vi skal købe kreditter i andre lande.

Der er imidlertid økonomer, der er kommet frem til, at de billigste reduktioner kan opnås i landbruget. Derfor må vi forvente et politisk pres for, at vi skal levere en meget stor reduktion.

Dias: Punkter med paradokser

Der er mange paradokser og urimeligheder i klimapolitikken:

Dansk landbrug er særdeles klimaeffektivt. Udledningerne pr. produceret enhed er blandt de laveste i verden. Men det tæller ikke i klimapolitikken.

Vi vil gerne producere energiafgrøder og anden biomasse – som alle er enige om er klimavenligt. Men det hjælper os ikke, da det er energisektoren og ikke landbruget, der bliver godskrevet for energiafgrødernes fortrængning af fossile brændstoffer. Det samme gælder for biogas. Det er os, der leverer reduktionen, men andre som får gevinsten. Hvem sagde Ebberød Bank?

Det er vedtaget, at kulstoflagring maksimalt må udgøre 4 procentpoint. Det er ærgerligt, for med målrettet udtagning af humusrig jord kunne vi nå længere. Med et effektivt og forholdsvis billigt virkemiddel.

Dias: Klimarådets rapport

Torben: Lige før jul kom Klimarådet med en kraftig opfordring til politikerne om at indføre klimaregnskaber i landbruget på bedriftsniveau og i kombination med enten afgifter eller kvoter på drivhusgasser.

Vi siger klart nej tak!

Nej tak til voldsomt og værdiløst bureaukrati

Nej tak til regnskaber baseret på standardtal, som ikke har hold i virkeligheden. Det har vi prøvet

Nej tak til udtagning af god jord og udflytning af produktion til mindre klimaeffektive lande.

Det giver ingen mening – klimaet respekterer ikke grænsekontrollen ved Padborg.

Lad os i stedet gøre noget, som virker:

Et bedre videngrundlag, især vedrørende lattergas. Vi skal kunne opgøre de præcise udledninger, for at vi kan sætte ind med de rigtige tiltag. Ellers famler vi i blinde.

Udvikling og dokumentation af nye virkemidler. For eksempel rigtig brug af nitrifikationshæmmere og en forbedret håndtering af gødning.

Vi skal fastholde en klimaeffektiv produktion i Danmark.

Til top

Ny teknologi og myndighederne

Dias: Tiden er løbet fra datokrav

Ivar: På grund af den sene høst i fjor havde mange landmænd problemer med at nå at så efterafgrøder inden den 20. august. Derfor søgte vi og fik en generel disposition, som gjaldt hele landet, men som også indebar, at datoen for nedpløjning blev rykket 10 dage. Det var blandt andre lollikerne godt trætte af, for de havde sået deres efterafgrøder i første halvdel af august.

Med al den teknologi vi har og får til rådighed, er det unødvendigt, at vi skal følge samme datokrav i hele landet. Vi skal have fagligheden tilbage, og antallet af datoer, vi er underlagt, skal ned.

Vi skal udnytte den nye teknologi til, at den enkelte landmand kan få lov at producere optimalt på hans bedrift. Det vil være en enklere verden, hvor uanmeldte kontrolbesøg bliver en saga blot, og man som landmand i højere grad kan kontrollere sig selv. Vi kan nemt selv notere sådato og tidspunkter for andre operationer. Satellitfotos kan så bruges som kontrol. På den måde kan der tages hensyn til de forskellige dyrkningsforhold – også på Lolland.

Dias: Vi vil gerne behandles individuelt

Torben: Generelt skal vi ikke være bange for at dokumentere, hvad vi laver, der er helt naturligt. Jeg ser flere fordele end ulemper ved, at vi bruger teknologien til at blive behandlet individuelt, frem for at vi får trukket de samme datoer ned over hovedet. Det kan kun gå fremad!

I sektorbestyrelsen har vi lavet et forslag til en mere overskuelig og fagligt motiverende regulering. Det skal være muligt at bruge balanceregnskaber, hvor man selv kan dokumentere miljørigtig adfærd – som vi f.eks. kender det fra Tyskland.

Ministeren er åben for en for en dialog om forenkling – og vi er klar til at tage den op.

Til top

Planteværn

Resistens, septoria

Dias: Nye midler nødvendige (Billede fra Sønderjylland)

Ivar: Vi har et stort problem med de nuværende midlers effekt over for svampesygdommen Septoria. Her ser I to eksempler fra årets forsøg i Ny Udbyttefremgang. Det er samme gødskningsniveau, men den ene side er behandlet med en intensiv dansk svampestrategi, mens den anden er behandlet intensivt med midler som man må bruge i udlandet. Resultatet er klart – vi har brug for nye midler.

Dias: Behov for ny kemi - eller nye sorter

Grafen bag mig understreger, at vi har behov for ny kemi. De nuværende midler mod Septoria virker snart ikke længere. Kendte midler som Proline og Folicur mister effekt år for år, og fremtiden ser i sandhed bekymrende ud.

SDHI-midler

Derfor har vi brug for at få nogle mere virkningsfulde SDHI-midler på markedet! Det er helt nødvendigt, at flere midler godkendes. Landbrug & Fødevarer og SEGES har presset på både fagligt og politisk – og heldigvis ser det ud til at der er en åbning på vej. I Sverige har man åbnet for nye SDHI midler som vi også gerne vil have lov til at bruge i Danmark.

Det kan give flere aktivstoffer på markedet og dermed åbne op for nye SDHI-midler. Flere forsøg tyder på, at det kan give et merudbytte på op omkring 7-10 hkg pr. ha.

Flere midler til rådighed vil samtidig også betyde et mindre samlet forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Vi får nemlig et større udvalg af muligheder og undgår derved ensidig brug, som kan fremme resistens.

Resistensproblemerne er stigende, og selvom godkendelsen af SDHI-midler er et skridt på vejen, så er det uhyre vigtigt, at vi fortsat har fokus på at udvikle nye og modstandsdygtige sorter.

Så kære forædlere – der skal avles benhårdt for modstandsdygtighed!

Til top

Glyphosat

1000 liter øl

Dias: "Øl som ukrudtsmiddel"

Torben: I 2016 så vi pludselig overskrifter, der sagde, at øl nu ligefrem kan bruges som ukrudtsmiddel! Det var historien om, at man i tysk øl havde fundet små rest-koncentrationer af glyphosat. Det fik de tyske bryggerier og forbrugere op af stolen.

I Danmark gik DAKOFO, og dermed den samlede kornbranche ud og frarådede brugen af glyphosat før høst af maltbyg. Problemet er ikke sundhedsfare – vi er langt under grænseværdierne. Myndighederne i Tyskland vurderer at person på 60 kg skal drikke 1000 liter øl pr. dag, for at det er sundhedsskadeligt. Så uanset hvor godt jeg kan li’ øl, så bliver det ikke glyphosat der kan skade mit helbred.

Undgå før-høst – fokus på afsætning

Dias: Husk fokus på afsætning (Forside, undgå før-høst)

Hvorfor så fraråde før-høst sprøjtning? Det handler om afsætning af vores produkter. Når både vigtige handelspartnere som Tyskland og Sverige, og såmænd også de danske malterier begynder at se kritisk på de varer, vi producerer, så bliver vi nødt til at reagere.

Den totale eksport af maltbyg har en værdi på over 1 mia. kr. Den kan vi ikke undvære. Så uanset om der faglige argumenter eller ej, er vi nødt til at lytte til markedet og anbefale, at vi undlader før-høst sprøjtning af afgrøder til konsum!

Til top

Økologi 

Dias: Økologi er populært

Ivar: Og nu til en succeshistorie. Der er stigende efterspørgsel på økologiske produkter. Det ses tydeligt på eksporten, som er fordoblet siden 2011 og nu udgør ca. to milliarder kroner årligt.

Afregningspriserne for økologisk mælk og svinekød er højere end for det konventionelle. Det skaber interesse hos landmændene, og økologikonsulenterne rundt i landet er booket godt op med omlægningstjek.

Siden september 2015 er det økologisk dyrkede areal steget med ca. 25 procent og udgør nu ca. 9 % af Danmarks marker.

Men hvordan ser økonomien så ud for økologerne.

Dias: Økonomi i økologi

De økologiske mælke- og svineproducenter har de seneste år tjent væsentligt flere penge end deres konventionelle kolleger.

Men for de rene planteproducenter vender billedet. Her klarer de konventionelle sig i gennemsnit bedst. SKAL man have husdyr på bedriften for at tjene penge? Ikke nødvendigvis, men næringstoffer er en udfordring for mange økologiske planteavlere.

I dag er der mangel på danskproduceret økologisk protein og foderkorn. De danske produkter er udfordret af billigere importerede varer.

Så økologisk planteavl kan være et interessant alternativ, men det kræver rigtigt godt landmandskab, skarpt fokus på næringsstoffer og et blik for den rigtige afsætning. Senere i formiddag skal vi høre mere om økologisk produktion i praksis.

Til top

Landsforsøgene

Dias: Troværdige forsøg er vores base

Ivar: Landsforsøgene har haft og vil stadig have en meget stor del af æren for, at dansk planteproduktion er førende i verden. Landsforsøgene er viden, vi kan stole på. Viden vi bruger til at udvikle beslutningsværktøjer, så du som landmand kan tjene penge.

Her et eksempel fra Oversigten 2016.

Dias: Opskriften på en ny afgrøde (Hestebønner)

Hestebønner er en ny afgrøde i Danmark, og mange konsulenter føler sig på tynd is, når landmændene spørger, hvordan de skal behandle afgrøden. Det er her vi Landsforsøgene skal give os den nødvendige viden. De seneste to år har vi haft forsøg i hestebønne.

Dias: Resultat af forsøg med hestebønner

Her ser I resultatet af 3 forsøg med meget chokoladeplet og rust. De to søjlesæt viser brutto- og nettomerudbytterne, når der er sprøjtet 2 gange med to forskellige midler – ved begynde blomstring og igen ca. 2 uger senere.

Bruttoudbyttet er øget med op til 45 procent og nettomerudbyttet med 34 procent.

Med det her forsøg, som også rummer andre behandlinger, er vi tættere på at kunne give landmanden den gode dokumenterede opskrift på, hvordan han får det bedste økonomiske resultat, når han dyrker hestebønner.

Til top

CropSAT

Dias: CropSAT giver ny viden

Ivar: Jeg vil lige vise et eksempel på et resultat, som vi kun kan fremskaffe ved at bruge ny teknologi.

I 2016 har vi lavet satellitmålinger i ca. 2.600 marker med stivelseskartofler på jordtype 1 på fire datoer i perioden fra 12. september til 21. september.

Hen af x-aksen har vi datoerne og op af y-aksen vegetationsindexet – altså hvor meget grøn biomasse man kunne se på marken. Den grønne kurve viser marker, hvor der har været kartofler i et ud af 9 år. I starten er der et højt index, her er afgrøden grøn, men i løbet af de 9 dage begynder afgrøden at modne.

Den orange kurve viser marker med et anstrengt sædskifte – nemlig kartofler 3 ud af 9 år. Her er det tydeligt at afgrøden er mindre grøn. Dermed har vi også et tydeligt billede af, hvor meget sædskiftet betyder for udbyttet.

Dias: Nye anvendelser af CropSAT

Det her er en ny anvendelse af CropSAT, som ellers mest bruges til graduering af kvælstof og planteværn i den enkelte mark. Mange af jer har brugt CropSAT i den forgangne sæson. I 2017 vil det fortsat være gratis og vi har investeret i at kunne byde på både bedre og flere billeder.

Præcisionsjordbrug er fremtiden! Derfor er det også glædeligt at præcisionsjordbrug har fået regeringens opmærksomhed. Emnet er direkte skrevet ind regeringsgrundlaget.

Til top

Big data

Dias: Big Data (el. Kasparov vs. Deep Blue)

Torben: Big data spås at få kæmpestor betydning for landbruget de kommende år. Men hvad er det egentlig for noget?

Tænk på skakcomputeren Deep Blue, som slog Kasparov - verdens bedste skakspiller - af banen. Deep Blue var fodret med alle mulige kombinationer af træk i skakspillet.

Dias: Opsamling af data (fra Future Cropping)

Vi skal i gang med at bygge landbrugets Deep Blue ved at samle store mængder data i en database. Det kan være satellitbilleder, billeder fra droner, vejrdata, jordanalyser, højdekurver, sensordata fra maskiner og meget mere. I landbruget opsamler vi allerede mange data, og der er meget mere på vej af den slags. Mange maskiner opsamler automatisk data, men vi halter dog fortsat lidt bagefter med at få målt udbytte.

Når mange flere af os får styr på at måle udbytter, kan Big Data gøre Danmark til et stort forsøgsareal.

Jeg kan fx spørge: Hvilken svampestrategi vil give det højeste udbytte i mark 7. Så kan landbrugets Deep Blue lige tjekke jordtype, forfrugt, sort, satellitfoto, registreringsnettet, forventet udbytteniveau, klimaprognoser osv. – og anbefale mig den optimale sprøjtning. Der vil dog nok gå et par dage, inden det kan lade sig gøre, men det er perspektivet.

I Danmark står vi godt i forhold til konkurrenterne. Vi har nemlig allerede nu store mængder af data, som er ejet af landmanden selv – og hvor det er jer, som via jeres folkevalgte bestemmer, hvordan vi skaber nytte af dem. Den fordel skal I bruge. Måske kan vi med Big Data spotte sammenhænge, vi ellers aldrig ville opdage.

SEGES har ledelsen af udviklingsindsatsen Future Cropping, som skal bringe dansk landbrug og danske virksomheder i front med at bruge og tjene penge på Big data.

Afslutning

Dias: Billede fra høst

Torben: Med Fødevare- og Landbrugspakken har vi fået bedre muligheder for at få det til at gro. Selv om der er masser af faglige udfordringer vi skal håndtere, har vi også masser af spændende muligheder. Her på kongressen er der masser af inspiration at hente, og mange ting vi kan lære af hinanden. Så lad jer inspirere, brug netværket – og giv den gas til aftenfesten.

Kongressen er en total-oplevelse, som sidder fast og gør, at vi allerede på torsdag glæder os til næste kongres i 2018. Tak til sektorbestyrelsen, vores mange samarbejdspartnere og sponsorer, til rådgiverne og til de ansatte i SEGES.

Sammen kan vi gøre en forskel – rigtig god kongres!

Til top

Sidst bekræftet: 24-01-2017 Oprettet: 24-01-2017 Revideret: 24-01-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Specialkonsulent

Bodil Pedersen

Fagkommunikation