Feedback Form
Planteavl
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 24-01-2019

 3142

Oprettet: 24-01-2017
Revideret: 20-04-2018

Gratis CropSAT-app

Overfør biomassekortet og tildelingskortet fra CropSAT.dk til din telefon eller tablet vha. app'en DataVäxt Mobil. App'en er gratis og kan hentes til Android og Apple.

Hent app'en her

DataVäxt, der står bag udviklingen af CropSAT, har udviklet en app, der automatisk overfører tildelingsfilen fra CropSAT til din smartphone eller tablet. App’en hedder DataVäxt Mobil, og kan hentes der, hvor du plejer at hente app’s til din telefon.

App’en henvender sig til landmænd, der ikke har GPS udstyr til gradueret tildeling. App’en kan vise både tildelingskortet og biomassekortet fra CropSAT.dk. Den anvender din telefon eller tablets GPS, så du ved hvor i marken du er og hvad tildelingen/biomassen er på netop din position. Du ser dig selv i kortet som en grøn prik – se figur 1.



Figur 1.
Figuren viser skærmdump fra DataVäxt Mobil. Det grønne kort viser biomassen på marken og den grønne prik vil hele tiden vise dig, hvor på marken du er og hvad værdien er netop der. Biomasse værdierne går fra 0 til 1 (0=lav og 1 = høj biomasse). Det samme gælder det blå kort, der er det tildelingskort, der er udarbejdet af landmanden på baggrund af biomassekortet. Nederst på skærmen ses værdierne for det punkt, hvor maskinen eller personen befinder sig – i dette tilfælde som kg gødning pr. ha.

Hvad kan jeg med DataVäxt Mobil?

DataVäxt Mobil giver dig mulighed for at overføre både biomassekortet og tildelingskortet, som du har dannet på CropSAT.dk, til din telefon eller tablet. App’en gør brug af din smartphone/tablets indbyggede GPS til at vise dig din placering i marken samt enten biomassen på dette punkt eller hvor meget du skal tildele på dette punkt i marken.

Lav gradueret tildeling

Med app’en kan du udføre gradueret tildeling på din mark, selvom din sprøjte eller spreder ikke har GPS signal eller en autostyringsenhed, der kan håndtere filerne fra CropSAT. App’en gør brug af din smartphone/tablets indbyggede GPS, og viser dig din placering i marken, samt hvor meget gødning eller vækstregulering du skal tildele på netop dette punkt i marken. Du kan herved manuelt graduere tildelingen på din mark op eller ned. For at lette den manuelle styring af tildelingen kan du også vælge, om app’en skal afrunde værdierne til f.eks. nærmeste 10’er eller andet.

Find områder med lav biomasse

Ud fra biomassekortet kan app’en fortælle dig, hvor meget biomasse, der er på din mark lige netop dér, hvor du er. App’en kan derved bruges til at finde områder i marken med lav biomasse. Det kan være interessant i forhold til at undersøge, hvorfor der er lavere biomasse i netop disse områder sammenlignet med den øvrige mark.

Sådan overføres data fra CropSAT til DataVäxt Mobil

Ved hjælp af CropSAT.dk laver du et gradueret tildelingskort ud fra biomassen på din mark. Men i stedet for at downloade tildelingskortet som en shapefil, der kan indlæses i din traktorterminal, klikker du på knappen med logoet for ”DataVäxt Mobil” – Se figur 2.

Figur 2. For at kunne overføre tildelingsfiler automatisk fra CropSAT til Dataväxt Mobil skal du være logget ind i CropSAT. Nedenfor i figur 3, hvor brugeren ikke er logget ind, er ikonet for Dataväxt Mobil ikke synligt.

VIGTIGT - Du skal være logget ind på CropSAT.dk for at se ikon for DataVäkst Mobil.

Figur 3. Hvis du ikke er logget på CropSat er der ikke adgang til  ikonet for Dataväxt Mobil.  Tryk på ”Log-in” så kommer ikon for Dataväxt Mobil frem og du kan fortsætte, der hvor du er.

 

Sådan henter du app’en ”DataVäxt Mobil”

Du henter app’en DataVäxt Mobil fra enten Google Play eller App Store. DataVäxt Mobil kan kun fungere på Android eller Apple telefoner/tablets, så hvis du har en Windows Smartphone kan du ikke anvende DataVäxt Mobil.

Hent app'en her

Figur 5. Navn og logo for app’en DataVäxt Mobil, der kan vise filerne fra CropSAT.dk på din telefon eller tablet.

Sidst bekræftet: 20-04-2018 Oprettet: 24-01-2017 Revideret: 20-04-2018

Forfatter

PlanteInnovation
Specialkonsulent, GIS

Rita Hørfarter

Klima & Jord


Rasmus Mohr Mortensen